TIL VORES AFDELING PÅ SJÆLLAND, SØGER PM ENERGI EN UPS-TEKNIKER

Profilbillede
dato

Vil du være en del af en virksomhed i vækst, der byder på en spændende hverdag med varierende opgaver, gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø?

Vi søger til snarlig tiltrædelse en UPS-tekniker til vores UPS-afdeling i Hedehusene på Sjælland.

PM ENERGI er en virksomhed med 90 ansatte, som leverer alle former for standard- og specialløsninger inden for generatoranlæg, UPS-anlæg, dieselmotorer, reservedele samt service af disse. Vi er beliggende i Brønderslev med en afdeling i Hedehusene.

Opgaver
Dine primære arbejdsopgaver i forbindelse med UPS-anlæg vil være:

  • Opbygning, montage og idriftsætning af UPS-anlæg
  • Servicering og fejlsøgning på UPS-installationer


Der må påregnes nogen rejseaktivitet i Danmark og udland.

Kvalifikationer
Du er uddannet elektriker, elektroniktekniker, automatiktekniker eller lignende og har lyst til at arbejde med installation af UPS-anlæg. Brug af PC er en del af din arbejdsdag og det er derfor et krav at du har et godt IT-kendskab. Ideelt set har du nogle års erfaring i arbejde med industriinstallationer, UPS eller lignende.

Det er vigtigt, at du er kvalitetsbevidst, stabil og har en fleksibel tilgang til løsning og koordinering af opgaver. Vi lægger stor vægt på at du er en holdspiller, der med et godt humør og positivt sind, bidrager til det fælles arbejdsmiljø.

Du taler og forstår dansk, både i skrift og tale. Du har kørekort kategori B og straffeattest skal vises.

Vi sørger naturligvis for, at du får en grundig introduktion, samt oplæring i områdets opgaver.

PM ENERGI som arbejdsplads
Hos PM ENERGI får du mulighed for at arbejde selvstændigt og træffe egne beslutninger. Dagligt bliver dine faglige kompetencer bragt i spil, og dine kvalifikationer gør dig i stand til at bevare overblikket, selv i komplekse situationer. Din arbejdsuge er fleksibelt tilrettelagt med masser af spændende udfordringer og det er vigtigt at du har et bagland, der kan fungere med, at du ikke altid kommer hjem til et fast klokkeslæt.

Det er naturligt for dig at tale med mennesker, og du ved, at god kommunikation er nøglen til at opnå et godt og langsigtet samarbejde med kunden. Vi er en arbejdsplads, der sætter stor pris på din ansvarlighed og dine samarbejdsevner. PM ENERGI A/S er en løsningsorienteret virksomhed, der ser muligheder fremfor begrænsninger, og vi ønsker det samme af vores nye medarbejder. 

Arbejdsforhold
Som medarbejder hos PM ENERGI A/S bliver du tilbudt en stilling i et godt og inspirerende arbejdsmiljø, med mulighed for personlige og faglige udvikling. Der er en god omgangstone med dygtige kollegaer i en uformel organisation, højt til loftet og et stærkt fællesskab med flere sociale arrangementer i løbet af året.

Ansøgningsfrist:
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist, og vi tager løbende kandidater ind til samtale. Stillingen vil være opslået, indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

PM ENERGI A/S, Østergade, 9700 Brønderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017988

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet