Trafikofficials øger sikkerheden på Hjallerup Marked

dato

Hjallerup Marked forbedrer i år sikkerheden med introduktionen af trafikofficials fra Trafik Team Danmark. Dette nye initiativ skal sikre en smidig trafikafvikling ved de kritiske områder som motorvejsafkørslerne, og på andre vigtige trafikpunkter som Kiss And Goodbye og Taxa Syd og Nord.

Initiativet er et samarbejde mellem Trafik Team Danmark og HIF parkering, som har det overordnede ansvar for sikkerhed og parkering. Målet er at holde vejene åbne for beredskab og politi, så alle kan nyde markedet sikkert. Markedet ser frem til at byde både lokale og besøgende velkommen til et trygt arrangement.