Et projekt i Brønderslev matcher lokale ældre borgere med unge udlændinge, der er i gang med at lære dansk.
Projektet, Frivillighed til ALLE ældre, er kommet til Brønderslev.
Det er sket på baggrund af en bevilling fra Nordea Fonden.
I projektet matches lokale ældre borgere med udlændinge, der har brug for at lære dansk.
Alle kan nemlig bidrage med noget som frivillige i lokalsamfundet.
Det eneste krav der er, er at man har lyst til at gøre en forskel og har lyst til at mødes og tale med en ung, der ikke er vokset op med dansk som modersmål.
De unge i projektet er alle motiverede for at lære dansk og er som oftest i gang med en uddannelse eller i arbejde.
De oplever et behov for at snakke bedre dansk og vil gerne lære det ved hjælp af samtale og deltagelse i aktiviteter.
De frivillige ældre og de unge med udenlandsk baggrund kan melde sig til via hjemmesiden www.elderlearn.dk eller ved at ringe på 60560653.
På baggrund af deres tilmeldinger, bliver de matchet og får besked, når der er fundet et match.
Arrangørerne står for at hjælpe med det første møde, udlevere materiale og lave opfølgninger - men resten er op til de to involverede parter.
Projektet er et samarbejde mellem Danske Seniorer og den socialøkonomiske virksomhed Elderlearn.