BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du optaget af den politiske dagsorden for vandløbs området – og vil du være med til at yde rådgivning indenfor vandområdeplaner, miljøudfordringer mv.? Så søger vi lige nu en dedikeret vandløbs- og miljøkonsulent, der skal bidrage til at forme en mere bæredygtig fremtid for dansk landbrug og vandmiljøet.
Jobbet
I en tid med stigende udfordringer relateret til øget nedbør og skærpet politisk fokus på vandmiljøet, vil din rolle have afgørende betydning. Du vil få en alsidig rolle med en bred vifte af ansvarsområder.
Dine opgaver spænder fra at hjælpe vores kunder med at optimere deres vandløbsforvaltning og udforske mulighederne for vandløbsrestaureringer. Derudover vil du spille en central rolle i at ruste LandboNords Miljøpolitiske udvalg til at deltage i den offentlige dialog om vandløb.
Dine arbejdsopgaver kan derfor opdeles i:
Kunderådgivning: Du vil betjene kunder med høj faglig ekspertise og bruge din forretningsforståelse til at levere konkrete resultater. Dette omfatter opgaver inden for vandløbssyn, vandløbssager, vandløbsregulativer, dræningssager, grundvand (inklusive BNBO), indvindingstilladelser og andre miljøsager i afdelingen, såsom miljøgodkendelser til husdyrbrug.
Fagpolitiske anliggender: Du vil deltage i udviklingen af vandområdeplaner, helhedsplaner og vandløbslov. Derudover vil du servicere vandløbslaug/ålaug med information og generel viden af betydning. Sammen med det politiske bagland vil du bidrage til udviklingen af fagpolitik inden for områder som klima, klimatilpasning og vandhåndtering.
Faglig kompetence
Vi forventer, at du har en længerevarende uddannelse indenfor fx biologi eller lignende disciplin. Erfaring inden for vandløbsområdet er en fordel, gerne fra en projektorienteret virksomhed eller offentlig virksomhed. Det er også en fordel, hvis du har indsigt i landbruget og dets forhold.
Sæt dit personlige aftryk på udviklingen
LandboNord er en førende organisation med et stærkt fokus på at sætte nye standarder. Vi tilbyder en central rolle i virksomheden, hvor du har rig mulighed for at udvikle vores forretningsområde gennem samarbejde med kunder, det miljøpolitiske udvalg og personer, der arbejder med vandløbsområdet i kommunal sammenhæng.
Ansøgning og yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte miljøchef Camilla Lerbjerg Thomsen på telefonnummer +45 9624 2599.
Vi holder samtaler løbende, og jobopslaget fjernes, når den rette kandidat er fundet.
Du søger stillingen ved at registrere dig i vores rekrutteringsdatabase og uploade CV og ansøgning via LandboNords hjemmeside www.landbonord.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brønderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
LandboNord, Erhvervsparken, 9700 Brønderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933346