Vildmosemuseet har netop modtaget midler fra Norlys Vækstpulje til at investere i et større udstillingstelt. Støtten gør det muligt for museet at udvide deres tilstedeværelse ved lokale begivenheder.
Teltet vil blandt andet blive benyttet på Brønderslev Marked, hvor museet traditionen tro har en stand, og ved Bæredygtighedsfestivalen i september, som museet også er medarrangør af. Museet retter en særlig tak til Norlys Vækstpulje for støtten og anerkendelsen af museets behov og potentiale.