Wolt kommer til Brønderslev!

Foto: Wolt.
dato

Onsdag den 26. juni bliver Brønderslev føjet til det hastigt voksende dækningsområde, som Wolt leverer til på tværs af hele Danmark, og kommunikationschef i Wolt Mikkel Tofte ser frem til udvidelsen i de nordjyske:   

"Vi glæder os til at tilbyde indbyggerne i Brønderslev hurtig levering fra byens butikker og restauranter. I Brønderslev kan vi præsentere et bredt udvalg, og det er vores erfaring, at kunderne sætter pris på, at der er meget at vælge imellem. Danskerne overalt i landet har et ønske om at spare tid i hverdagen, og her kan Wolts koncept være en stor hjælp, fordi alt fra morgenbrød til værtindegave, dagligvarer og aftensmad kan leveres på bare 30 minutter. Det ønske er vi overbeviste om, at indbyggerne i Brønderslev også har,”

Kan hjælpe de lokale forretninger   
For mange virksomheder er det blevet afgørende at være til stede både fysisk og digitalt. Og det kan være en god forretning at komme på Wolt. Tal fra Wolt viser, at 91 procent af alle ordrer via Wolt er supplerende salg til forretningen.   

“Vi håber selvfølgelig at kunne bidrage til, at butikker og restauranter i lokalområdet kan nå ud til endnu flere, end de allerede gør. Wolt kommer til Brønderslev med tilbud til dem om at være en del af platformen eller blot tilkøbe leveringen som en service kaldet Wolt Drive. Det giver butikkerne stor frihed til selv at vælge, hvordan de vil tilgå det digitale og samtidig tilbyde kunderne en hurtig levering, der kan følges live via Wolts app”, fortæller Mikkel Tofte.  

Interessen for at være kurérpartner hos Wolt er stor, og man håber derfor, at mange i Brønderslev vil være med. Som kurérpartner bestemmer man selv, hvor og hvornår, man vil levere, og om det skal foregå på cykel, scooter eller i bil.

Kilde: Wolt
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.