Springbrættet Brønderslev udnyttede det flotte forårsvejr til en dag fyldt med natur- og udeliv. Deltagerne skabte hyggelig stemning med bål og det farverige twist på klassikeren, regnbue-snobrød.
Der blev samlet brænde og tændt op i bålet, mens der i køkkenet blev målt, vejet, rørt og æltet til den store guldmedalje. Med smil og tålmodighed blev det lækre hjemmebag langsomt tilberedt over flammerne. Bålhygge er ubestridt en favorit blandt Springbrættet Brønderslevs aktiviteter.