Frivillige fremstiller påskepynt til Sognegården i Brønderslev

dato

Mandag morgen blev Brønderslev Kirkes sognegård fyldt med kreativitet og gemytlig snak, da seks engagerede frivillige mødte op for at skabe påskepynt. Borde fyldt med materialer ventede de frivillige, der gik i gang med at fremstille en række pynt til påsken.

Der blev imellem hyggelige samtaler lavet vaser med påskeæg, æggebakker pyntet med forårsblomster og mos, samt påskeliljer af crepepapir. Brønderslev Kirke takker de frivillige for deres indsats, og indbyder nu alle til at besøge Sognegården for at opleve påskestemningen.