Det var ganske tilfældigt, at idéen opstod for Kasper og hans kone, Maja. De havde selv en reol ved Guld & Rod inde i City Syd i Aalborg, men det var en køretur der satte tankespillet i gang:
“Guld & Rod i Brønderslev startede lidt som en tilfældighed. Min kone Maja og jeg havde haft en reol i City Syd, og vi syntes godt om konceptet. Da vi en dag tilfældigvis kørte forbi de ledige lokaler i Brønderslev, kiggede vi på hinanden, og ja - så gik det slaw i slaw derfra,” fortæller Kasper.
“Vi så, at markedet for genbrug virkelig tog fart og Brønderslev havde ikke noget tilsvarende. At vi valgte Brønderslev var tilfældigt, men i dag er vi så glade for beslutningen, da vendelboerne er skønne folk, helt nede på jorden og generelt mere bevidste om, hvad de bruger deres penge på.”
Kasper og Maja har altid været meget bevidste om at være bæredygtige og tænke over deres køb. Det er sundt at tænke over, hvad man har brug for og hvad man kan finde på brugtmarkedet, for det kan være en måde at spare penge på og samtidig reducere forbruget af nye varer, som kan belaste miljøet.
“Som familie har vi altid købt brugt, når det nu var lige så godt som nyt og meget billigere. Vi har også altid forsøgt at lære vores børn, at hvis vi skal stoppe forureningen af vores jord, så må vi alle gøre en lille forskel. Og selvom vores bidrag måske ikke er det vilde i det store hele, så nytter det alligevel at tænke sig om inden dankortet køres igennem.”
“Vi kender vel alle sammen den der tanke, der lige popper op bagefter, hvor man tænker "havde jeg virkelig brug for den ting, eller kunne jeg ha` fundet den til halv pris på brugtmarkedet?" Jeg har altid interesseret mig for gamle ting som har en historie, og jeg kan få timer til at gå med at "rode" rundt i kasser.”
“Jeg elsker, når jeg en gang imellem virkelig har fundet "guld" midt i alt rodet,” lyder det begejstret fra Kasper Olesen.
Konceptet omkring Guld & Rod
Muligheden for at finde "guld" i rodet, har man lige netop i Guld & Rod - deraf navnet. Det er et sted, hvor man kan købe og sælge en bred vifte af ting, fra nyt til brugt og vintage. Intet er for stort eller for småt i Guld & Rod,
“Nogle vælger at kalde os for et brugtmarked, loppesupermarked, eller genbrugsbutik. Andre kalder det secondhand, vintage og retro. I virkeligheden kan du købe og sælge næsten alt i Guld og Rod. Vi plejer at sige at alt kan sælges, hvis bare prisen er rigtig. Derfor kalder vi det selv bare… Guld & Rod. For med Guld & Rods nye koncept bestemmer du selv om du vil købe eller sælge.”
“Det er op til dig om du vil spare penge eller tjene penge, uanset hvad du vælger gavner du både din pengepung og miljøet. Du booker en stand, sætter prisen på dine ting og stiller dem pænt på hylderne. Salget af dine brugte ting ordner vi, helt uden at du behøver at være tilstede i butikken! Efter vi har solgt dine ting sætter vi pengene direkte ind på din konto.”
“Vi opfordrer vores lejere og vores kunder til at komme med ros og ris, så vi hele tiden sikrer, at vi byder folk de rammer, der efterspørges.”
Kasper takker kunderne for en god start i BrønderslevSiden starten i 2019 har butikken været et familieforetagende for Kasper og Maja, men i dag er der stødt ekstra arbejdskraft til:
“Guld og Rod har indtil nu været et familieforetagende. Maja er i butikken i hverdagene og jeg har som regel weekenderne. I nærmeste fremtid starter Marie op og tager nogle timer, de dage, hvor der er behov for det.”
“Selvom vi har haft en hård start ligesom alle andre erhvervsdrivende, først under corona og nu med følgerne af krigen i Ukraine, så har vi virkelig mærket en enorm opbakning fra vores kunder, både dem som lejer reoler hos os og dem som kommer og køber.”
Lejerne og kunderne er kilden til succes
I Guld & Rod kan man naturligvis finde mange gode ting, men de sætter også en ære i at kunden har en god oplevelse. Butikken har mange stamgæster, og de har altid tid til kunderne og lejerne, da det jo i høj grad er dem, der holder hjulene i gang, nævner Kasper:
“Vi kunne skrive side op og side ned om, hvilke sjove, spændende og smukke ting vores lejere bidrager med. Vores fornemste opgave er at give vores lejere og kunder en god og hyggelig oplevelse. Vi har mange stamgæster i vores butik. Nogle kommer med nye ting til deres reoler, andre kommer jævnligt for at se hvad "nyt" der er kommet eller for at få en kaffetår og en hyggelig sludder.
“Vi har altid tid. Da det jo er vores lejere, der i høj grad er med til at bestemme, hvad der er i vores butik, går vi meget op i at yde dem den bedste hjælp og service. Vi er ikke så firkantede med regler om det ene og det andet, men prøver altid at finde løsninger, der er i alles interesse.
En butik der henvender sig til alle
Guld & Rod henvender sig til alle, uanset alder eller interesse. Det er dermed en butik, der appellerer til en bred målgruppe, og de har dermed mulighed for at nå ud til endnu flere. Guld & Rod er åben og inkluderende, og det er en af deres store fordele, mener Kasper Olesen.
“Der er nok ikke mange forretninger, der kan prale af, at de henvender sig til ALLE. Det gør vi. For vores mange lejere har legetøj til børn, samleobjekter til barnlige sjæle, smukke vaser til keramik-elskere og alt i fiskeudstyr til lystfiskeren.”
“Mangler du tøj til din baby eller garn til at strikke, så har du gode chancer for et godt køb hos os. Er du vild med det gamle Tubbervare bøtter eller vil du hellere købe det nye til en billigere pris, så er det også os du skal omkring. Samler du på pokemonkort eller nøgleringe, mangler du et hjul til din trillebør, så er det slet ikke umuligt at vi har det.”
Du finder meget mere om Guld & Rod Brønderslev på Mejlstedgade 9, og du har mulighed for at finde flere oplysninger om dem på deres Facebookside og hjemmeside.