En større øvelse afholdes i disse dage flere steder i Jylland, herunder i Dronninglund, samt på Fyn og de mindre øer i det Sydfynske Øhav. I denne periode kan borgere i Dronninglund og omegn forvente at møde hjemmeværnssoldater på patrulje, se militære køretøjer og opleve forskellige øvelsesaktiviteter i lokalområdet.
Formålet med øvelsen er at træne Hjemmeværnets evne til hurtigt at kunne løse opgaver og støtte samfundet, hvis Danmark skulle blive ramt af en alvorlig krise.
Beboere og besøgende i Dronninglund kan derfor tage det helt roligt, hvis de støder på soldater eller øvelser i slutningen af denne uge – det er blot en del af Hjemmeværnets træning og forberedelse på at kunne hjælpe, hvis behovet opstår.
Læs mere om Hjemmeværnet på https://www.hjemmevaernet.dk/