Mathias styrker teamet hos home Brønderslev

home Brønderslev styrker forretningen med ansættelsen af lokalkendt mand pr. 1. marts.
Profilbillede
dato

home Brønderslev styrker forretningen med ansættelsen af lokalkendt mand pr. 1. marts.

Mathias nærmer sig afslutningen på sin uddannelse, der startede med en Finans Bachelor i Aalborg i 2019 og strakte sig over 3,5 år. De næste 7 måneder skal han færdiggøre sin uddannelse, sideløbende med arbejdet hos home Brønderslev.

"Som en del af min uddannelse skal jeg gennemgå et 1,5 års trainee-forløb med relevant erhvervserfaring udover de 5 måneders praktik, jeg havde hos en anden mægler."

Inden sin tiltrædelse hos home Brønderslev tilbragte Mathias et år hos en anden mægler, der primært beskæftigede sig med landbrugsejendomme uden for byområderne. Nu er hans mål at finpudse sine færdigheder med salg af boliger, landejendomme og ikke mindst at slå sine folder i sommerhusområderne, hvor han ser frem til at udnytte sine erfaringer til at gøre en forskel hos home Brønderslev.

Mathias er født og opvokset i Ø. Brønderslev og har efterfølgende færdiggjort folkeskolen og gymnasiet i Brønderslev. Derfor er han godt kendt i lokalområdet, og er vant til at færdes i Brønderslev og ikke mindst langs vestkysten, hvor forældrene har sommerhus.

Gode kollegaer
Mathias er allerede i gang med de daglige opgaver på holdet hos home Brønderslev.  

"Mine daglige arbejdsopgaver omfatter en bred vifte af ejendomsmæglerrelaterede opgaver, lige fra sagsbehandling til nøgleoverdragelser, og fremvisninger. Jeg ser også frem til at bidrage til at optimere, og udvikle butikken, samt til at øge vores markedsandel."

Allerede fra sin første dag har Mathias været glad for det positive arbejdsmiljø, og gode kollegaskab hos home Brønderslev.

"Jeg synes, at kollegaskabet på kontoret er helt genialt," siger han. "Der er en god seriøsitet, men samtidig er der plads højt humør, og en god omgangstone indimellem telefonerne ringer, og kunderne kommer ind i butikken. Der er gode og varierede arbejdsopgaver både på kontoret og ude i 'felten'."

"Forretningen, inden jeg kom til, blev drevet af teamet Pernille Muhlig og Marc Rembrandt - men jeg håber selvfølgelig, at jeg kan ændre dette til den 'Dynamiske Trio'," siger Mathias med et smil.

Du finder meget mere om home Brønderslev på deres Facebookside og hjemmeside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: home Brønderslev