Nordjyllands Politi: Nyt fra Brønderslev - fredag den 3. juli

dato

Brønderslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Brand i lade

Torsdag eftermiddag kl. 1633 indløb der anmeldelse om brand i en fritliggende lade på Ajstrup Mosevej i Sulsted. En af politiets patruljer nåede som de første frem til stedet. Patruljen kunne konstatere, at hele laden var overtændt. Brandvæsnets indsatsleder kunne senere  fastslå, at arnestedet formentlig var i en traktor, der stod parkeret i laden.

Indbrud i villa

Fredag nat kl. 0340 blev der via et vagtfirma anmeldt et indbrud i en villa på Constancevej i Aalborg. Gerningsmanden havde skaffet sig adgang via et tagvindue. Umiddelbart kunne det i første omgang konstateres, at forurettedes sølvtøj var stjålet. Der vil senere blive lavet en endelig opgørelse over, hvad der blev stjålet ved indbruddet.

Spirituskørsel

Torsdag aften kl. 2020 var der en anmelder der ringede til politiet og fortalte, at der var væltet en trehjulet knallert på Vestergade i Brønderslev. Føreren var tydeligvis i en tilstand der ikke var foreneligt med at køre knallert. Da patruljen nåede frem kunne de konstatere det samme. Manden var spirituspåvirket og kan nu se frem til en sigtelse for at have kørt spirituspåvirket på knallert.

Kilde: Nordjyllands Politi

Seneste på facebook