Nordjyllands Politi: Seneste nyt fra Brønderslev - mandag den 3. maj

Profilbillede
dato

Brønderslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Mand fundet død


En 45-årig mand, der siden fredag 30. april 2021, har været savnet af sine pårørende, er fundet afgået ved døden på en adresse i Aalborg. Nordjyllands Politi betragter sagen som en drabssag. To personer er anholdt i den forbindelse.
Læs mere på politi.dk

 

Aabybro – formodet narkosælger forsøgte at flygte fra politiet


Under kørende patrulje på Østergade i Aabybro lagde to betjente fra Nordjyllands Politi mærke til en mistænkelig mand fredag den 30. april om aftenen. Manden henvendte sig til to personer, der sad på en bænk, hvorefter han fik øje på betjentene. Han forsøgte derefter hastigt at forlade området til fods.

Og dét vakte mistanke hos betjentene.

Politiet henvendte sig til manden. Her lagde de mærke til, at han havde fråde om munden og svært ved at føre samtale. Manden var formodentlig påvirket af narkotika. Ved hjælp af hans kørekort kunne betjentene se, at der var tale om en ung mand fra Brønderslev Kommune.

 

Forsøgte at flygte

Men da politiet var i færd med at sigte og anholde manden for salg af narkotika, lykkedes det ham at vride sig løs og stikke af. Under flugten tabte han sit kørekort, et headset og et brilleetui med solbriller. Den sigtede fortsatte med at løbe til trods for, at betjenten – der var lige i hælene på ham – råbte, at han skulle standse. Betjenten tilkendegav desuden, at det var politiet.

Det lykkedes dog manden at flygte fra betjentene, som omgående alarmerede vagtcentralen. Yderligere en patruljevogn blev hurtigt rekvireret til området, hvorefter politiet runderede efter den sigtede.

 

Vidne bidrog til sagen

I mellem tiden så en borger i Aabybro, at manden kom løbende. Borgeren – der nu var vidne i sagen – så, at han: ”løb hen til nogle vinduer til en kælder, hvor han gemte sig ved at lægge sig på maven, så han ikke var synlig for forbipasserende.” Vidnet observerede, at manden tog sin jakke af, tømte sin lommer og gravede rundt med nogle blade. Alt dette fortalte vidnet til politiet, da han opdagede, at de runderede i området.

Det viste sig, at den sigtede havde skjult en større mængde kontanter under en bunke blade, hvor vidnet havde set ham fumle rundt. Sammen med pengene fandt politiet ligeledes en enkelt AirPod (et lille in-ear headset), som blev konfiskeret.

 

Indhentet af politiet

Få minutter senere genkendte en af betjentene den sigtede, som stadig befandt sig i området. Han forsøgte igen at flygte – men efter en kort eftersættelse blev han indhentet. Politiet sigtede og anholdt derved manden for salg af narkotika samt for at flygte fra politiet.

Den fundne AirPod, der var efterladt sammen med de begravede penge, viste sig desuden at matche en anden AirPod, som den sigtede havde på sig.

Den sigtede kan nu se frem til et retsligt efterspil.

 

Hou – opmærksom borger anmeldte spiritusbilist


”Han er lige kørt fra stedet. Han kom ud fra et værtshus og så ud til at være rigtig fuld.”

Sådan lød anmeldelsen, da en borger i Hou lagde anmeldte en mulig spiritusbilist lørdag den 1. maj om aftenen. På baggrund af anmeldelsen dirigerede vagtcentralen omgående en patruljevogn til stedet – og kort efter standsede de den mistænkelig bilist til kontrol.

En alkometertest understregede, at anmelders mistanke var på rette sted – det viste sig nemlig, at føreren tilsyneladende var påvirket af spiritus i sådan en grad, at hans promille var på 1,36. Markant over den lovlige grænse på 0,5 promille.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.

 

Sådan hjælper du os med at stoppe spritkørsel

  1. Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
  2. Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
  3. Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.

Læs mere på sikkertrafik.dk

 

Tovbro – narkopåvirket bilist anholdt


Fredag den 30. april om eftermiddagen standsede politiet en bilist til kontrol på Løkkensvej i Tovbro. Årsagen var ren og skær rutine – men da betjentene henvendte sig til føreren af bilen, en 21-årig kvinde, fik de hurtigt mistanke til, at vedkommende var påvirket under kørslen.

Hvorvidt betjentenes mistanke var på rette sted skulle dog komme an på en narkometertest.

Desværre for bilisten gav testen udslag for, at hun tilsyneladende havde indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer. Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel. Den sigtede blev efterfølgende kørt til skadestuen med henblik på at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.

 

Alle spiritus- og narkobilister tilbydes hjælp

Når Nordjyllands Politi sigter en person for overtrædelse af færdselslovens §§ 53-54, vil vedkommende blive tilbudt en uforpligtende samtale med en rusmiddelrådgiver.
Læs mere på politi.dk

 

Aalborg – kraftig lugt af hash emmede fra bil ved kontrol


Søndag den 2. maj ved 02-tiden lagde en kørende patrulje fra Nordjyllands Politi mærke til en personbil, der holdt i tomgang på Ågade Torv i Aalborg. Man besluttede sig her for at udføre kontrol køretøjets fører, da betjentene fattede mistanke til påvirket kørsel.

Da den mistænkelige bilist – en ung mand – rullede ned for sit vindue, kunne betjentene omgående lugte en kraftig lugt af hash fra bilens kabine. Derudover konfiskerede betjentene en joint (hash cigaret), som de fandt i bilens midterkonsol.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer samt besiddelse af ulovlig narkotika. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi

Seneste på facebook