"Lastbiler har altid fyldt meget i mit hjerte. Min far kørte også lastbil, så jeg er vokset op med store lastbiler. De er nærmest blevet en livsstil for mig", fortæller vognmand Michael Holst.
Vognmand & Transportfirmaet Michael Holst er en dansk vognmandsforretning med adresse i Brønderslev.
Vognmandsfirmaet blev grundlagt i 1938 af Jens Jensen og videreført af sønnen Ove Jensen. I 1999 valgte Michael Holst efter 13 års ansættelse at påbegynde en 3-årig overtagelse af det gamle firma, der har over 70 års erfaring inden for levering af transportydelser til byggebranchen.
Dertil kommer så Michaels erfaring med 35 år i faget, heraf 22 år som selvstændig vognmand, som er hans kunders garanti for transport til tiden, i høj kvalitet.
Forretningsgrundlaget hos Vognmand Michael Holst er meget varieret. Her udføres alt fra tema-kørsler, jord og affald til genbrug, til alle opgaver inden for arbejde med kran. - Hvad enten det er for private, erhverv eller offentlige instanser.
"Vi udlejer vi også kranbiler i hele Aalborg og Nordjylland - eller rykker ud, hvis der ved en byggeopgave er behov for en kran til at flytte de store genstande" fortæller Michael.
"Vi er et vognmandsfirma med mange års erfaring og ekspertise, og vi ved derfor, hvor vigtig transport til aftalt tid og pris er for vores kunders daglige arbejde. Vi er kendt for effektivt kvalitetsarbejde til fornuftige priser og det tror vi er en af grundene til, at kunderne ofte vælger os igen", fortæller Michael Holst og tilføjer: "Vores kunders tilfredshed er det vigtigste, og det er et faktum, vi aldrig går på kompromis med".
"Vi yder også rådgivning ved mindre entreprenøropgaver, hvis folk for eksempel ringer og spørger, hvor meget der skal graves væk, når der skal laves en indkørsel eller en garage"
Vognmandsfirmaet har i dag 6 chauffører udover Michael selv, der daglig kører i en af lastbilerne, der på landsplan fragter alt fra tagsten til foderstoffer.
På nuværende tidspunkt består vognparken af 6 vogne, der kan klare alt fra både store og små kranopgaver, containertransport og entreprenøropgaver. Michael Holst mener selv, at virksomheden nu har nået en passende størrelse, og han tænker derfor at fortsætte med det antal - og med at kunne tilbyde produkter og service af samme høje kvalitet.
Michael Holst kan kontaktes på telefon 40962424 eller mobil: 40962424.
Du kan læse mere om vognmandsfirmaet på deres hjemmeside her