Når virksomheder vælger at samarbejde med Pakkeriet, får de en fleksibel og økonomisk løsning, der kan tilpasses både små og store opgaver. Samarbejdet bidrager samtidig til meningsfuld beskæftigelse for sårbare borgere, som trives bedst med strukturerede rammer og forudsigelighed.
Blandt de opgaver, Pakkeriet tidligere har løst, er kollipakning af produkter, foldning og pakning af medicinske prøver, foldning og limning af for eksempel popcornbægre, pakning af sæber og andre produkter til personlig pleje, påsætning af labels, plastning af undervisningsbøger samt pakning af optændingspinde.
I samarbejdet lægger Pakkeriet vægt på kvalitet og omhu i opgaveløsningen samt fleksibilitet i forhold til mængder og opgavetyper. Der er desuden fokus på stabilitet, kontinuitet, tæt pædagogisk støtte og faglig koordinering.
Et samarbejde med Pakkeriet er således både praktisk og et bevidst socialt valg, der styrker virksomhedens sociale ansvar og lokale forankring i Brønderslev.
Interesserede kan tage kontakt for en uforpligtende snak og høre mere om mulighederne eller få en rundvisning. Pakkeriet kan kontaktes på telefon 21 46 54 30, og Det Blå Hus kan kontaktes på telefon 99 45 51 80. Adressen er Det Blå Hus, Fasanvej 10, 9700 Brønderslev.
https://www.bronderslev.dk/om-kommunen/nyheder/nyheder/pakning-og-montage-med-socialt-ansvar