Pernille Vinther Poulsen har arbejdet som kosmetolog og negleteknikker hos Klinik Be Nice i snart 16 år. Hun startede i klinikken, da hendes mor, Mona Birgitte Christensen, åbnede dørene i 2007.
I dag arbejder de stadig sammen og har skabt en unik kemi i deres teamwork. For selvom Pernille og hendes mor er meget forskellige, supplerer de hinanden perfekt. De har en tæt relation og kan grine og have det sjovt sammen på arbejdet, fordi de kender hinanden så godt.
“Mona og jeg kender jo hinanden særdeles godt, da vi jo er mor og datter. Med snart 16 år i bagagen er vores teamwork i top. Vi giver hinanden plads til vores forskelligheder, og samtidig supplerer vi hinanden rigtig godt. Vi har snart 16 års jubilæum, og det er selvfølgelig med udsigt til mange flere år sammen.”
Pernille tror på, at forskelligheder mødes eller bliver til det bedste team, og refererer til flere situationer omkring vasketøjskurven.
“Vi griner tit ad hinanden, og med så mange år i klinikken sammen, behøver vi ikke altid sige noget, før den anden ved, hvad der er sket. Både på godt og ondt. Mona er typen der smider håndklæder ved siden af vasketøjskurven, hvis hun har travlt. Det gør jeg aldrig - som i aldrig! Så ser jeg de ligger der, smider jeg dem selvfølgelig i vasketøjskurven. Hun ved jeg bare ikke kan ta' det,” siger hun med et stort smil.
Læs også: Klinik Be Nice: Professionel behandling, der giver flotte resultater hver gang
“På 3. år har vi også Lærke, som er vores piccoline. Hun er vores uundværlige del af teamet bag om, og hun kommer to gange ugentligt og shiner klinikken op, og svinger både kost og klud,” tilføjer Pernille.
Nye ydelser er blevet populære
Pernille sætter pris på, at Mona er åben over for hendes idéer, og dette har ført til nye ydelser i klinikken.
“Mona er altid lydhør for alle mine skøre idéer. Som noget helt nyt har både Mona og jeg udvidet med to nye tiltag som trender rigtig meget lige nu. Senest har vi jo været på kursus i de fedeste behandlinger til bryn og vipper - Lash Lift og Brow Lamination. Vores “nye” kabine 4 er også blevet opgraderet til Lash & Brow rum med ny, lækker briks og lys.”
Lash og Brow Lift udført på en klient (Foto: Privat)
Lash Lift er et permanent naturligt buk af dine naturlige vipper. Brow Lamination løfter og gør dine bryn-hår fleksible, så de kan styles som du ønsker.
'Ingen dage er helt ens'
Pernille har opbygget ekspertise inden for negle, og er vild med at sende en kunde glad og tilfreds ud af døren. Men hun har flere ting at se ting, end blot at lægge negle, fortæller hun:
“Ingen dage er helt ens. Jeg starter ofte med neglebehandlinger eller ansigtsbehandling. Neglene er mit domæne i klinikken. Så dét der har noget med negle at gøre, både behandling og produkter, er mig der står for det. Jeg har efterhånden også fået samlet mig et godt farveudvalg, på omkring 200 forskellige farver. Der er lidt for enhver smag, og kunderne er vilde med det store udvalg.”
For Pernille er det vigtigt at skabe en tryg og afslappet atmosfære for kunderne, og hun er altid lydhør over for deres ønsker og behov, og hendes passion for jobbet skinner igennem.
Negleforlængelse med Chrome effekt (Foto: Privat)
Du kan følge Klinik Be Nice på deres Facebookside, og blive klogere på deres forskellige behandlinger på deres hjemmeside. Klinikken har adresse på Bredgade 24 i 9700 Brønderslev.